I mange moderne parforhold deler vi regninger, vasketøj og aftensmad – i hvert fald på papiret. Men bag den ydre ligestilling gemmer sig ofte et dybere, mere skjult lag af ansvar og følelsesmæssigt arbejde, som typisk lægger sig på kvindens skuldre. Det handler ikke kun om, hvem der vasker gulvet eller henter børnene – men om at være den, der konstant husker, planlægger, forudser og samler trådene i hverdagen.
Og det kan være drænende. Ikke fordi kvinder ikke kan klare det – men fordi det sjældent bliver set, anerkendt eller ligeligt fordelt.
Mental load – en usynlig byrde
Begrebet mental load (på dansk ofte kaldet det mentale eller følelsesmæssige arbejde) beskriver det ansvar, der ikke nødvendigvis kan måles i timer, men som konstant fylder i hovedet:
- At huske legeaftaler, vaccinationstider og bedsteforældres fødselsdage
- At købe gaver, pakke gymnastiktasker og sørge for rent tøj til hele familien
- At forudse konflikter, glatte ud og skabe harmoni i hverdagen
- At tage ansvar for stemningen derhjemme, koordinere logistikken og holde sammen på det hele
Ofte sker det i det stille. Ikke nødvendigvis fordi partneren ikke vil hjælpe, men fordi opgaverne er usynlige, hvis man ikke er trænet i at se dem.
“Du skal bare sige til, hvis du vil have hjælp” – hvorfor det ikke er nok
En af de mest velmenende, men også mest frustrerende sætninger mange kvinder hører, er: “Du skal bare sige til.”
Men netop dét er en del af problemet. For når man altid er den, der skal have overblikket og uddelegere opgaverne, så bliver man reelt stadig chef for det hele.
Det føles ikke som en reel afløsning – men snarere som et andet lag af arbejde: at skulle huske at sige til, at skulle forklare, hvad der skal gøres og hvordan, og måske ovenikøbet være taknemmelig bagefter.
Ligeværdighed handler ikke kun om fordeling af fysiske opgaver – men også om at dele ansvar, initiativ og mental tilstedeværelse.
Når det slider på relationen
Mange kvinder oplever over tid en voksende træthed eller irritation, som kan være svær at sætte ord på. De føler sig alene i ansvaret, følelsesmæssigt forladte eller utilstrækkeligt støttet. Det kan føre til:
- Konflikter og skænderier om småting, som i virkeligheden dækker over noget større
- Følelsen af at skulle “gøre det hele selv”
- En begyndende afstand i parforholdet – både følelsesmæssigt og fysisk
Ofte handler det ikke om manglende kærlighed, men om at samarbejdet er blevet ubalanceret. Det slider, og mange kvinder ender med at overveje, om det overhovedet kan ændres.
Parterapi som et fælles rum til at tage samtalen
Parterapi kan være en stærk støtte i netop denne situation. Det handler ikke om at “fikse” nogen, men om at skabe et trygt og neutralt rum, hvor begge parter får mulighed for at forstå hinanden bedre.
I terapien kan man arbejde med:
- Hvordan opgaverne og ansvaret fordeles i hverdagen
- Hvordan det mentale og følelsesmæssige arbejde påvirker relationen
- Hvordan man kan blive mere bevidst om egne og hinandens behov
- Hvordan man sammen kan skabe nye, mere ligeværdige mønstre
Når begge parter begynder at forstå, hvad det egentlig er, der slider – og hvorfor – er der også mulighed for at skabe forandring. Ikke gennem bebrejdelser, men gennem forståelse, dialog og konkrete aftaler. På parterapiplatformen Lovecast.dk kan du læse meget mere om hvilket emner som typisk kommer op i parterapi
Du er ikke urimelig – du er opmærksom
Det er vigtigt at sige det højt: At ønske sig en mere ligeværdig fordeling i parforholdet er ikke at være krævende eller besværlig. Det er at tage ansvar – ikke bare for hverdagen, men også for den kærlighed og respekt, et forhold skal bygges på.
Du behøver ikke bære det hele alene. Og du behøver heller ikke ændre det hele selv. Nogle gange starter det med at få sat ord på det, du mærker – og få støtte til at gøre det.
