You are currently viewing 6 gaver til studinen der er flyttet hjemmefra

6 gaver til studinen der er flyttet hjemmefra

Skal du til studentergilde, ved en studine som for nyligt er flyttet hjemmefra (eller snart skal)? Så kan du i guiden her få inspiration til nogle gode gaveideer til hende. En god type gave til studinen der er flyttet hjemmefra, er praktiske gaver. Derfor er det hovedsageligt også den type, du vil få inspiration til i artiklen her.

Det er uden tvivl en stor gave i sig selv, at have bestået den afsluttende eksamen, og fået huen på hovedet. Det betyder dog ikke, at hun ikke skal forkæles lidt ekstra til studentergildet. Det er god stil at medbringe en studentergave når du er inviteret til studenterfest. Du kan naturligvis altid kommer med en champagne eller give et par drinks når i skal i byen senere på aftenen, men hvis du vil give en mere betydningsfuld gave end det, så læs med videre.

Gavekort til madlavningskursus

Et gavekort til et madlavningskursus, er en både god og praktisk gave til studinen der er flyttet hjemmefra. Her kan hun ikke kun lære at lave god mad selv, men også få en rigtig sjov oplevelse i godt selskab. Der er mange gode madlavningskurser at vælge i mellem. Bl.a. sushikursus, tapaskursus, og kursus i at lave vegansk mad. Er hun mere til de søde sager, kan du også overveje et kagekursus, flødebollekursus eller bolchekursus.

Hvis du som gavegiver selv gerne vil lære at lave mad, og gerne vil have en god oplevelse med studinen, kan du evt. invitere hende med på et madlavningskursus, i stedet for blot at give et gavekort til hende.

Sund måltidskasse abonnement

Som nyudklækket studine der skal til at bo selv, er chancen, at der leves på et skrabet budget. I det tilfælde kan du hjælpe hende lidt på vej, ved at give hende et abonnement til en sund måltidskasse. Med et sådant abonnement, vil hun modtage en måltidskasse – typisk 1-2 gange om ugen – med en masse lækre ingredienser til at lave mad af. Der findes masser af sunde måltidskasser at vælge i mellem. Alt fra asiatisk tema, til vegansk, til fisk og skaldyr. Der er noget for en hver smag.

Det smarte ved at give et måltidskasse abonnement i gave til studinen, er ikke kun at kun sparer penge. Hun sparer nemlig også tid på at skulle handle ind. Både tid og penge er noget studenter og studiner har mangel på, hvorfor en måltidskasse er en helt perfekt gave til dem.

Det kan også være, at hun hellere vil have en måltidskasse med frisk frugt i stedet? For det er bestemt også muligt.

Kaffemaskine

Lange aftener med hovedet begravet i bøgerne, er noget enhver studine kan nikke genkendende til. Nu hun er flyttet hjemmefra, har hun ikke længere mor og fars kaffemaskine er ty til, når øjnene er ved at klappe i lang ud på aftenen. Derfor skal hun selvfølgelig have hendes helt egen kaffemaskine, som hun kan få lækker friskbrygget kaffe fra, når hun trænger. En kaffemaskine er en studentergave i den lidt højere ende, hvilket gør den oplagt at give som forældre til studinen. Den kan desuden også gives som både indflyttergave eller flytte hjemmefra gave, hvis i som forældre har planer om at give hende noget andet i studentergave.

Gryder og pander

Gryder og pander er noget alle der flytter hjemmefra skal bruge. Står det på studinens ønskeliste til studentergildet, og det en oplagt gave at give hende. Du behøver naturligvis ikke gå ud og købe de helt store sæt til 2000 kr.+. Du kan sagtens give bare en enkelt gryde eller pande. Det skal dog heller ikke være for billigt. Hellere give én god pande, som hun kan have i mange år frem, fremfor et dårligt grydesæt, som skal skiftes ud efter et års tid.

Gavekort til møbelhus

De fleste der lige er flyttet hjemmefra, skal have købt en masse møbler til deres nye hjem. Møbler er dog en svær gave at give, for hvilke møbler kan hun nu lide, og hvilke mangler hun? Her er det en meget bedre ide, at give et gavekort til et møbelhus i stedet. På den måde kan hun selv gå ud og vælge og prøve møblerne, og købe lige netop dem hun syntes allerbedst om.

Gavekasse med varer til at fylde køkkenet

En gavekasse med alverdens lækre madprodukter til et fylde køkkenet, er en super god gave til enhver der lige er flyttet hjemmefra – også studinen. Fyld kassen med pasta, ris, madolie og en masse andre madvarer, som ikke har en kort holdbarhed. Det er en praktisk gave til studinen, som sparer hende både tid og penge. Denne gave ser man ofte forældre give deres børn der flytter hjemmefra. Er du veninde eller ven til studinen, kan du dog også give den. Her kan i stedet blot fylde den med lækre sager som sodavand, chips, slik og måske et par gode flasker vin.